ChinaScan.org

Arkiv for 'kinesiske kalligrafi' Category

Dette kapitel vil indføre tre kalligrafi mestre fra Song-dynastiet: Su Shi, Huang Tingjian og Mi Fu, ikke fordi de var aktive i den sidste halvdel af det 11. århundrede, og ikke fordi de var venner, men fordi de spontant udviklet en stil, der fokuserer for udtryk for følelser og følelser. Nu skal vi indføre dem i den rækkefølge, deres alder. Su Shi havde ekstra talenter og viden og var en fremragende mand af breve, maler og kalligraf. Hans fede digte udgør sin egen unikke skole og blev rost meget af folk i hans alder og folk i senere generationer. Han havde et godt kendskab til de løbende og regelmæssige scripts. Men hans politiske liv var turbulent, og han blev forvist fra hovedstaden flere gange. Når han blev bagtalt og kastet i fængsel for 130 dage. Saved by the Enkekejserinde og centrale ministre, han overlevede, men blev forvist til Huangzhou i det sydlige Kina. En forårsdag i det tredje år af sit liv i Huangzhou, han skrev et digt til at beskrive hans elendighed. Så vendte han sig digtet i den berømte Rul til et digt om den usle liv i Huangzhou. Dette digt indeholder 120 tegn i 24 sætninger. Mange ændringer i slag udtrykke en dyb kunstnerisk Opfattelse, der matcher depression udtrykt af poetiske linjer.

I begyndelsen, tegnene fremskridt langsomt og viser endda mellemrum mellem dem. Han bruger bøjede slagtilfælde, og skrå dele og liner til at udtrykke sin urolige hjerte. I den anden karakter på den anden linje den sidste lodrette streg er skrevet som et skarpt sværd, der indtager en stor plads, der oser af grænseløs følelser. Hvad vi ser her er en del af arbejdet. Den sidste sætning betyder, at han ønsker at gå tilbage til hovedstaden, men der er byggearbejderne til at komme igennem, og han ønsker at gå tilbage til sin hjemby, men gravene af hans slægtninge er langt væk. Med forskellige størrelser, viser disse tegn stærke kontraster, og vise sin ustabilt sind og vrede, og også hans rådvildhed og pessimisme. Formen af prikker og streger, deres styrke, hurtighed, falskhed og virkelighed, tæthed og løshed, og op-og nedture i deres rytme og ændringer viser den naturlige harmoni af hele værket.

Su Shi efterladt sig mange digte og korte kommentarer om kalligrafi. "Innocence og romantik er mine lærere, med fantasi og skabelse, jeg er færdig med min kalligrafiske værker, fri fra de traditionelle regler. Jeg skriver prikker og streger frit, uden nogen restriktioner. "Han sagde engang, at han nød håndskrift. Det var bedre for gamle mennesker til at skrive end at spille skak, sagde han. I efterskrift skrevet på en kalligrafiske arbejde af en ven, sagde han, at kalligrafi var et spil med streger. Su Shi elskede maleri også. Temaerne i hans malerier er ikke konkrete ting, men det vand, klipper og bakker i hans sind eller vrede i hans hjerte. Huang Tingjian var en mester i poesi og kalligrafi. Da han var en officiel han altid havde problemer, og blev forvist fra hovedstaden flere gange. Hans kalligrafiske værker er kraftfulde og foranderligt. Personerne i hans regelmæssige og kørsel af scripts udvide udad. Hans håndskrift i naturen kursiv skrift er bedre end hans lærere. Rul til Eminent Monks (se næste side) udtrykker sin uhindret, ligetil og snakkesalig karakter. Huang Tingjian understregede ynde i sin kalligrafi. Ligesom Su Shi, tog han kalligrafi som et spil. Mi Fu var også god til poesi og kalligrafi. Han var modig og ubøjelige. Hans personlighed viser i sin uhæmmet, lys og naturlige løb og kursiv skrift håndskrift. Hans samling af Tiaoxi Brook Digte i at køre script er et godt eksempel på dette.

Mi Fu's artikler om kalligrafi, ligesom hans kalligrafiske værker, fokus på yndefuld og romantisk indslag. Af disse standarder, vurderede han kalligrafiske værker af hans forgængere. Han selv kritiserede Yan Zhenqing, en kalligraf i midten af Tang-dynastiet, der åbnede et nyt kapitel for udviklingen af kalligrafi, at sige, at Yan's regelmæssige script håndskrift var for almindeligt. Ligesom Su Shi Huang og Tingjian, troede han, at kalligrafi var et spil, siger, "kalligrafi er et spil, så det er nødvendigt at undersøge de tegn, så smuk eller grim. Det er nok, hvis du er tilfreds med dit arbejde. Når du har lagt ned pensel, er spillet slut. "

Disse tre kalligrafi mestre fra Song-dynastiet var påvirket af de fremherskende kulturelle tendenser og æstetiske synspunkter. The Song-dynastiet var påvirket af den udviklede kultur i Tang-dynastiet, men det mødte intern og ekstern uro. Mænd breve havde mindre forventninger og progressiv entusiasme end Tang-dynastiet. Da de fandt det vanskeligt at realisere deres høje ambitioner, de helliget sig til poesi, kalligrafi og andre kunstneriske aktiviteter udelukkende. Modsat den energiske og kraftfulde stil af Tang-dynastiet, poesien af Song-dynastiet søgte en dyb og kold resonans. Tang malerier har landskab, blomster, fugle og naturlige scener som baggrund, og smukke kvinder, køer og heste at spille centrale roller. Men landskabsbilleder fra Song-dynastiet har naturlige scener som den vigtigste objekter.

Derfor er det folk fra Song-dynastiet kunne godt lide at køre-script kalligrafi, et manuskript mellem den almindelige og den kursiv scripts - ikke stringent som den almindelige skrift, og lettere at lære og erkende end kursiv skrift. Den kører scriptet er bekvemt for kalligraf til at bruge sin pensel, og gør det nemt for ham at udtrykke sin fredelige, enkle og roligt sind, og til at realisere sit ønske om at være lykkelig gennem kalligrafi.

De følelser og interesser Song søgt calligraphers der ligner, men adskiller sig fra den ynde nærede af Jin calligraphers. Begge understregede skønheden i det billede af objekter og skønheden i interesse og charme kalligrafi. Men ynde nærede af Jin mestre har en smal konnotation, blot at have en fredelig, glat og rolig tone. Mens han spillede en sådan kunstnerisk spil, Song calligraphers sluppet af med alle typer af sjækler og belastninger, og skabt værker i en kraftfuld og ubegrænset stil. De nåede den bedste forståelse af poesi og håndskrift, og gav udtryk for dem på den bedste måde. Så calligraphers tog deres kolleger fra Jin dynastiet som deres lærere, men de større end deres kolleger i foregiver og teknikker. Det er indlysende fra en sammenligning af håndskrift i driften og kursiv scripts af Song calligraphers med de Jin calligraphers.

Under Tang-dynastiet, stil kalligrafiske ændret og udviklet. I dette kapitel, vil vi indføre Chu Suiliang og Yan Zhenqing, de to ledere af udviklingen i kalligrafi tendens på det tidspunkt. I de tidlige år af Tang-dynastiet, var der fire berømte calligraphers: Ouyang Xun, Yu Shinan, Chu Suiliang og Xue Ji, i rækkefølge efter deres alder.

Chu Suiliang (596-658) var engang en embedsmand fra det kejserlige hof, og skrev udkastet til erklæringen fra kejser Taizong da han abdicerede til fordel for sin søn. Når den nye kejser, Gaozong, gift Wu Zetian, en af hans fars konkubiner, Chu protesterede, og blev forvist fra hovedstaden.

Chu undersøgt kalligrafiske stilarter Ouyang Xun og Wang Xizhi, og Han officielle script. Han kombinerede alle disse i en ny type script, opgive "avlen hoved" og "Wild Goose's hale." Hans kalligrafisk stil gennemgået tre store ændringer. Forord til Tripitake er et af hans mesterværker. Skrevet i den regelmæssige scriptet, figurerne er tynde og glatte, men kraftfuld. Det kom på mode at kopiere hans håndskrift, og han selv blev rost som en kalligrafi Føreren af Tang-dynastiet.

Yan Zhenqing (708-784) blev født ind i en aristokratisk familie. Hans bedstefar og farbror var calligraphers, og indpodet en kærlighed til kalligrafi i ham. Yan bestået den højeste imperiale eksamen og blev en embedsmand for en tid. Hans kraftfulde og energisk håndskrift i den regelmæssige eller kører scripts afspejler hans høje moralske karakter.

Ved første, kopieres Yan Chu's stil, og senere Wang Xizhi's. Han endeligt udviklet en stærk, fantastisk og smuk stil, som var i harmoni med den blomstrende kultur af den magtfulde Tang-dynastiet. Hans stil er blevet entusiastisk fulgt af senere generationer.

Her bør vi indføre Liu Gongquan (778-865), der blev født 70 år senere, og blev så berømt som Yan, hvis stil han studerede.

Liu Gongquan modtaget opfordring fra flere kejsere, som var hans lånere. Liu's karakterer er kraftfuld, energisk og glat, og slagtilfælde udvide udad. Han er berømt for sin ledelse af spænding og sammenhængen i hans blæk. Ligesom Yan's, Liu's kalligrafi er blevet kopieret meget af folk i senere generationer.

Strenghed er den vigtigste egenskab ved calligraphers af Tang-dynastiet. Tang-style er helt forskellig fra den Jin-dynasti, som er elegant, yndefuld, uhæmmede og smukke, mens der i Tang-dynastiet er stram og pæn, og let at lære. Fra Tang-dynastiet på, blev kalligrafi en kunst, der involverer mange flere mennesker.

Kinesiske tegn og kalligrafi har flere vigtige funktioner. Lad os vide, flere vigtige oprettelsen tendenser i udviklingen af kinesisk kalligrafi i Jin, Tang, Song og Qing dynastier. Førende disse oprettelsen tendenser blev kalligrafiske herrer over deres perioder.

Dette kapitel omhandler en far og en søn af Jin dynastiet - Wang Xizhi og Wang Xianzhi. Den tidligere blev rost som en vismand i kalligrafi kredse. Wang Xizhi blev født ind i en adelig familie. Hans bedstefar, far og to brødre var højtstående embedsmænd i det kejserlige hof. Hans familie var en kalligrafiske familie også. Historiske optegnelser viser, at af de næsten 100 berømte calligraphers af Jin dynastiet, var 20 af de Wang klan. I sin ungdom var Wang Xizhi gang et småligt embedsmand, der opgav officielle liv til at leve som en eremit og hengive sig til kalligrafi. Han siges at have skabt næsten 1.000 kalligrafiske værker, men ingen af de originale have overlevet. Dem, vi kan se i dag, er kopier lavet af calligraphers i senere perioder. Af disse halv snes eksemplarer, de fleste er i drift og regelmæssig scripts, og kun én er i kursiv skrift.

Wang Xizhi lært kalligrafi fra sin far først, og derefter fra den berømte kvinde kalligraf Fru Wei. Som midaldrende, krydsede han Yangtze-floden for at besøge mange berømte bjerge i det nordlige Kina, mødte mange berømte calligraphers og undersøgt en masse Stele indskrifter. Han studerede kalligrafiske teori og udviklede en naturlig og uhæmmet nye stil. For en tid var denne nye stil er vedtaget af sønner og nevøer af den berømte moderne kalligraf Yu Yi, meget til sidstnævntes chagrin. Men inden længe, beundret Yu Yi selv Wang's nye stil for sin livagtighed og shiningness.

Wang's nye stil var en milepæl i historien om kinesisk kalligrafi, rost som en behagelig afvigelse fra de gamle stilarter Zhong Du og Zhang Zhi af den østlige del af Han-dynastiet.

Xie An, en stor Councilor af Jin dynastiet, var en af de 41 mand af breve, der er indsamlet på Orchid Pavilion (se s. 5). Han lærte den kursiv skrift fra Wang. Wang Xianzhi var engang en embedsmand fra det kejserlige hof, af højere rang end sin far. Ligesom sin far, var han en mand med integritet. Når Xie En bad ham om at skrive en del af en inskription til en ny hal, nægtede han, fordi han troede, den elegante hal var blevet bygget imod folkets vilje. Et sagn siger, at i hans teenageår, fortalte han sin far, at "zhang cao" kursiv skrift var for begrænset, og foreslog at udvikle en ny stil midt mellem kursiv og kørsel af scripts. Senere udviklede Wang Xianzhi den unikke køre-kursiv skrift. Hans kort note Duck-chef pille i det kørende script (se næste side) indeholder 15 tegn i to linjer. Alle figurerne er naturlige og glatte, uhæmmede og lyrisk. I denne, overgik han sin far.

Ifølge Sun Guoting's Afhandling om Kalligrafi en dag, Xie En spurgte Wang Xianzhi, "I forhold til din fars håndskrift, hvad synes du om din egen?" Wang sagde, "Ja, min håndskrift er bedre end min fars." Men kritikerne tror det ikke, "sagde Xie An. "De forstår ikke," sagde Wang Xianzhi. Sun Guoting kritiseret Wang for dette. Men dette korte notat viser, at hans håndskrift er faktisk bedre end sin fars. I hans På Kalligrafi, sagde Zhang Huaiguan af Tang-dynastiet, at Wang Xianzhi besad usædvanlige talent, og udviklet en ny stil forskellig fra både drift og kursiv scripts. Denne nye stil var uhæmmet, og blev meget moderne.

Jin-dynastiet var plaget af interne uroligheder og udenlandske invasioner, og mange talentfulde mennesker, der forlod politik for intellektuelle og filosofiske stræben. Lærde søgte at udforske livet og krævede befrielsen af den person i en genoplivning af de "hundrede skoler."

Efter denne tendens, litteratur og kunst sluppet af med de lænker Confucian doktrin skridt for skridt, og søgte måder at udtrykke følelser, og følelser med charme og styrke. Kalligrafi, den mest koncentrerede udtryk for det æstetiske synspunkt af Jin dynastiet, understregede udtryk for indre følelser og følelser gennem mønstre af prikker og streger. Calligraphers kappedes med hinanden at opdatere deres håndskrift teknikker, mønstre af tegn og strukturer, og dermed presser kalligrafiske kunst til sin første historiske højdepunkt.